Sofie Kryger dobbelt dansk mester

24. august 2010

I weekenden blev der i Holstebro kørt de danske mesterskaber for ungdom i cykling. Og endnu en gang markedede de dygtige Vejle Idrætsefterskole-elever sig flot.

Hos U16-pigerne var Sofie Kryger aldeles suveræn, da hun i ensom majestæt vandt søndagens linjeløb. Sofie kom efter en meget flot præstation i mål over fem minutter foran løbets nummer to. Magen til suverænitet skal man vist lede længe efter. Sofie kørte løbet i 1.32,57. Sofie Kryger vandt ikke kun linjeløbet, da hun allerede om lørdagen havde vundet enkeltstarten med et forspring på 28 sekunder. Stort tillykke til Sofie med det dobbelte danske mesterskab!

OgsÃ¥ pÃ¥ drengenfronten markede VIES sig, da Emil Vinjebo blev en flot nummer to. Udover Emil havde Vejle Idrætsefterskole yderligere tre ryttere i top 10.

Flot gået af VIES' cykelryttere og et stort tillykke med de gode resultater!

Nedenfor ses drengenes podie fra linjeløbet. Det er Emil Vinjebo til venstre.



Sitemap