Julekalender: 19. december

19. december 2011

Fra alle os til alle jer...

I år vil vi på Vejle Idrætsefterskole præsentere vores egen julekalender.
Nu hvor vi er i gang med vores femte elevhold, har vi i julekalenderen valgt at fokusere på vores tidligere elever. Derfor vil der igennem julemåneden komme små interviews med tidligere elever. Spørgsmålene vil hver dag være de samme, men eleverne vil være forskellige.
19. elev i julestolen er Kim Elgaard:

Hvornår gik du på VIES?
- Jeg var på VIES' allerførste elevhold tilbage i skoleåret 200/08.
Hvilken linje?
- Jeg gik på fodboldlinjen.
Hvad laver du nu?
- Jeg blev i sommers færdig med Handelsskolen HHX, og har nu valgt at satse lidt ekstra på fodbolden. Så for tiden står den kun på fodbold i FC Fredericia, hvor jeg har en fuldtidskontrakt. Min kørermakker til træningerne i Fredericia er i øvrigt Jacob Thychosen, der lige nu er lærer på VIES.
Hvad har du fået ud af at gå på VIES?
- Bogligt gjorde det mig klar til at komme på Handelsskolen. Som tidligere nævnt gik jeg på VIES det første år, hvilket gjorde der ikke gik så mange elever, men de fleste har jeg stadig kontakt med i dag, og mødes med privat. Vigtigst for mig var fodbolden, og samarbejdet mellem efterskolen og VB var med til at sætte min udvikling i gang på det tidspunkt. Det har senere ført med på U-landsholdet og til prøvetræning i Grækenland. Jeg må også indrømme, at jeg er lidt misundelig på nuværende elever, da det virker til skolen nu gør endnu mere for at styrke sammenholdet og det sociale på skolen. Men alt i alt var det et fantastisk år, som jeg mindes med glæde.

Nedenfor ses Kim Elgaard på et foto fra forrige års Allstar-kamp på Frank hold


VEJLE IDRÆTSEFTERSKOLE - ØRNEBJERGVEJ 28 - DK-7100 VEJLE - TLF. 7582 0811 - MAIL. KONTOR@VIES.DK - SITEMAP
WEBBUREAU PRIKMIG.NU