Hafjell - lørdag

17. december 2011

Dag to i Hafjell er veloverstået, og stemningen er stadigvæk høj blandt Vejle Idrætsefterskoles elever.

Dagen i dag blev til formiddag brugt på at få den sidste undervisning af ski-guiderne, hvorefter eleverne over middag blev sluppet fri på egen hånd. Som altid gik eleverne på med krum hals, og selvtilliden fejler bestemt ikke noget, hvilket giver en del styrt, men heldigvis tager eleverne det med godt humør.

Efter pisterne lukkede var der fællessamling, hvor dagens brøler blev uddelt til Niels Rasmussen for at falde i søvn tellerkenliften og derefter falde... Dagens respekt gik til Kasper Sørensen for at redde Julie Frisch for et styrt.

Ovenpå fællessamlingen havde pigerne med Frank Knudsen i spidsen inviteret til tøsefilmen Love Actually på deres 52" fjernsyn, noget de fleste piger tog imod.

Ellers bliver der stadigvæk hygget i hytterne, hvor eleverne selv står for madlavningen, noget der indtil videre fungerer upåklageligt.


VEJLE IDRÆTSEFTERSKOLE - ØRNEBJERGVEJ 28 - DK-7100 VEJLE - TLF. 7582 0811 - MAIL. KONTOR@VIES.DK - SITEMAP
WEBBUREAU PRIKMIG.NU