Indholdsplan for Vejle Idrætsefterskole

En beskrivelse af undervisning & samvær

Vejle Idrætsefterskole hviler på den opfattelse, at demokrati er den eneste bæredygtige styreform som grundlag for en samfundsorden, der sikre det enkelte menneskes frie vækst og nyttige deltagelse i fællesskaber. Vejle Idrætsefterskole hviler på den opfattelse, at værdier overleveret gennem dansk kultur er en nødvendig forankring i en tid, hvor globalisering kan udvisker nationalt særkende.

Vejle Idrætsefterskoles mål sætning er gennem undervisning og samvær:

At styrke den enkelte elevs mod på at udforske egne muligheder
At styrke den enkeltes selvværd og selvstændighed
At skab rum for udvikling af den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer
At inspirere til aktiv indsats i det folkelige liv og det frivillige foreningsarbejde
At tilegne sig forudsætninger for at træffe valg i et kompleks og moderne samfund i stadig forandring
At anspore til sund levevis

Vejle Idrætsefterskole hviler tillige på et grundtvigsk livs- og undervisningssyn, som i stadig dialog mellem tradition og fornyelse, indebærer en erkendelse af at:

Ethvert menneske er en enestående skabning med et væld af muligheder for forundring, fordybelse og udfoldelse
Ethvert menneske må blive livsduelig til at magte livet personligt og til at deltage i forpligtende fællesskaber

Omgangstone

At komme på efterskole er at afprøve sig selv af på en ny måde:

Vi ønsker at styrke den enkeltes mulighed for positivt at udvikle sit eget selvværd og ansvarlighed
Vi ønsker, alle behandles med værdighed og respekt
Vi lægger vægt på en positiv ånd og et konstruktivt samarbejde

Dagligdag

Efter morgenmad klokken 06.55 er der mandag, tirsdag og torsdag fællessamling i Globen. Herefter starter undervisningen. Om onsdagen og fredagen starter undervisningen efter morgenmaden kl. 07.30. Efter middagsmaden kl. 12.00 er der en lidt længere middagspause. Undervisningen slutter sædvanligvis kl. 17.45.

Generelt om undervisning

Vejle Idrætsefterskole er en efterskole der vægter de boglige fag og idrætsfagene højt. Undervisningen i alle fag sigter mod faglig dygtiggørelse, fordybelse og indlevelse. Målet med undervisningen er at udvikle elevernes almene dannelse og faglige kvalifikationer. For at kunne yde et væsentligt personligt bidrag til undervisningsforløbet kræves det at eleverne er aktive, velforberedte og lærervillige.

Ud over de obligatoriske fag: dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik/kemi, biologi, historie, geografi, samfundsfag, idrætslinietimer, fortælletimer og sang. Tilbyder vi en række valgfag. Valgfagene kører over fire perioder i løbet af skoleåret.

Ud over de obligatoriske fag og valgfag indgår projekt og selvvalgt opgave også i skemaet. Der er flere anderledes dage og uger. Der er f.eks. friluftsdage, samarbejde med Vejle Handelsskole og Rosborg Gymnasium. Idrætscamps sammen med lokale børn fra Vejle.

Der er lejerskole til udlandet, hvor der vil være et kulturelt, historisk og idrætsmæssigt sigte. Eleverne vil opleve sig selv og de andre i nye og anderledes situationer.

Boglige fag

På Vejle Idrætsefterskole prioriteres den boglige undervisning højt. Vi tilbyder undervisning og prøver på 9. og 10. klassesniveau i følgende fag: dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik/kemi og selvvalgt opgave.

I 9. klasse ligeledes i geografi, biologi, kristendom, historie og samfundsfag.

Undervisningen er seriøs og målrettet, den foregår på et højt fagligt niveau. EDB indgår i undervisningen. Alle undervisningslokaler har trådløst netværk og vi anbefaler, at eleverne medbringer en bærbar PC, har eleven ikke en computer stiller skolen vederlagsfrit en til rådighed. Skolen har dagligt formaliseret lektielæsning hvor der er mulighed for at få lærerhjælp til lektierne.

Boglige Fag

Dansk

Formål

Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og kulturel forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

Mål for danskundervisningen (jvf. slutmål)

Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området:

Det talte sprog

bruge talesproget forståeligt, klart, sikkert og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
fremlægge og formidle stof personligt og selvstændigt med indsigt i, hvilken form der passer til situationen
bruge hjælpemidler, der støtter hensigten og kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript, så der opnås en reel kontakt med tilhørerne
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og veldisponeret form
lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i samtale og dialog
fungere som ordstyrer, der styrer og konkluderer
lytte til skandinaviske sprog

Det skrevne sprog - læse

læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitteratur og faglig læsning
benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet
fastholde det væsentlige i en tekst vha. understregning, mindmap, referat, resumé og notater
læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål
læse norske og svenske tekster med forståelse.

Det skrevne sprog – skrive

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster
anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

Sprog, litteratur og kommunikation

gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik
anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen.

Til toppen

Indhold

Undervisningen planlægges og gennemføres, så eleven kan gå til prøve i mundtlig og skriftlig dansk, jvf. prøvebekendtgørelsen.

Hovedelementerne i undervisningen er fantasi, følelser, tanker, erfaringer, viden i passende form.

Der arbejdes genreorienteret. De primære genrer er noveller, lyrik, eventyr, sagprosa…
Genre-valget ifm. andre udtryksformer er primært reklamer, kortfilm/film, tv-serier, dokumentarudsendelser, musikvideoer, billeder, tegneserier, internet…
De ”nye genrer” (internet, faktion mm.) samt sagprosa bearbejdes med en særlig fokus på en kritisk forholden til disse genrers (læs: mediers) stadig større rolle i samfundet generelt og for ungdommen specielt.

Hovedværker indgår i overensstemmelse med prøvebekendtgørelsen for dansk. Der arbejdes temaorienteret med temaer, der har almen menneskelig interesse, værdi og gyldighed.

Demokrati er både tema og ”metode”.
Der arbejdes med aktuelle temaer primært som grundlag for diskussion for på den måde at sikre, at samfundsfaglige elementer integreres i undervisningen.

IT inddrages i undervisningen både som arbejdsredskab og som medie.

Mundtlig dansk

Bevidsthed om og brug af ”selvstændigt tekstarbejde”. Der anvendes kun i ringe omfang analysemodeller i undervisningen ifm. tekstarbejde.
Diskussions- og oplæsningssekvenser jævnligt.
Meddigtning som dannelse af forforståelse og redskab til tekstforståelse.
Eleverne skal præsenteres for et litteraturhistorisk forløb med udgangspunkt i ”Den fælles kanon”.

Skriftlig dansk

Faserne fra procesorienteret skrivning (idefase, skrivefase, kritikfase, gennemretningsfase) danner grundlaget for undervisningen i skriftlig dansk.
Der fokuseres på de formelle færdigheder tegnsætning, stavning, grammatiske færdigheder.
Der fokuseres på de sproglige færdigheder ordforråd, formuleringsevne, abstrakte indgangsvinkler/billedsprog i relation til enkelte elevs faglige niveau.
Der fokuseres på disponering og ”vinkling” samt det indholdsmæssige niveau (alment og personligt).
Eleverne gennemretter egne tekster.
Meddigtning som redskab til sproglig udvikling.

Metode og metodik

Der henvises til skolens fælles læringssyn…
Elevernes aktivitetsniveau og deltagelsesgrad skal være højt, ligesom medansvaret for egen læring er særdeles væsentligt. Lærer og elev er sparringspartnere i den daglige undervisning.
Indlæring er centralt ifm. de formelle færdigheder i skriftlig dansk.

Metodevalg På Vejle Idrætsefterskole

Klasseundervisning, specielt ved formidling (det deduktive princip).
Projektarbejdsformen (det induktive princip) prioriteres.
Eleverne skal kunne fordybe sig på selvstændig vis.
Plenumundervisning: Klasseundervisning, hvor eleverne taler mere end læreren.
Gruppearbejde, hvor eleverne lærer at samarbejde og herved forberedes til aktivt at tage del i et demokratisk samfund.
Eleverne er medbestemmende i relevante dele af undervisningen, herunder udvælgelse og planlægning.
Dramatiske udtryksformer og meddigtning.
Elevrespons: Eleverne skal forholde sig kritisk til andres og egne tekster.
Før hvert større forløb skal eleverne orienteres om eller deltage i udformningen af formål/mål.

Lektiesyn

Forberedelse til den undervisning, der skal foregå i timerne.
Efter/færdigbehandling af påbegyndt arbejde i timerne (til brug i timerne).
Læreren skal ”se” det, eleverne har lavet.
I forbindelse med afleveringsopgaver skal der afsættes undervisningstid til arbejdsprocessen. Der skal gives mulighed for lærerhjælp i alle skrivefaserne.
Lektiemængden skal begrænses. ”Dag-til-dag” skal have et ”anstændigt” tidsmæssigt omfang. Der gives som udgangspunkt ikke dag-til-dag-lektier for i weekenden.

Evaluering

Evalueringen i dansk skal bruges som en fremadrettet proces. Resultatet af en evaluering med eleverne inddrages i den kommende planlægning af danskundervisningen.
Der skal foregå en evaluering efter hvert større forløb.
Evalueringen kan ske både mundtligt og skriftligt. Der skal ske en skriftlig evaluering en gang pr. semester.
Læreren skal være forberedt og modtagelig for konstruktiv kritik.
Evalueringen skal også ske den anden vej, så eleverne bevidstgøres om fortsatte krav og forventninger. Herudover at de også prøver at forholde sig til egen arbejdsindsats.
Såvel positive og negative elementer skal inddrages at skabe et helhedsbillede, som kan bruges fremadrettet.
Lærere og elever skal udnytte de opnåede erfaringer. Alle evalueringer skal forelægges/debatteres i fagudvalget.
”Kerneevalueringen” består af følgende spørgsmål:
- Nåede vi målet?”
- Hvorfor?
- Hvorfor ikke?
- Hvad kan jeg gøre bedre?
- Hvad kan gøres bedre? (lærer-kammerater)
- Konsekvens for næste forløb (fælles & individuelle konsekvenser)
Evalueringen kan derudover handle om:
- Tekstvalg
- Forløbets fokus fx periodelæsning
- Arbejdsformer fx gruppe/individuelt arbejde
- Metode fx elevstyret/lærerstyret/samspil
- Udbytte

TIMETAL: 5 ugentlige timer af 60 min.

Holdstørrelse: Team 1: 40 10. Klasses elever. Team 2 40 10. klasses elever. Undervisningen er teamdelt således at de 2x 40 10. klasses elever er et hold/team. Holdene og holdstørrelse sammensættes af teamlærerne.

Team 3: 40 undervisningspligtige elever, de vil oftest blive inddelt i to klasser af 20 elever. Men selvstyrende team giver mulighed for at inddele eleverne i to hold der ikke nødvendigvis er lige store. Det kan være niveaudelt undervisning.

Hvem er lærer: RH, MS, IR, KK og AJ

Til toppen

Skolen tilbyder ikke specialundervisning

Engelsk

Formål

Formålet med engelsk er at eleverne tilegner sig det ”værktøj”, som er en forudsætning for, at man kan søge viden og oplevelser og kommunikere med omverdenen.
Eleverne skal også gennem undervisningen motiveres til livet igennem at beskæftige sig med sprog og kultur med henblik på at forøge den sproglige kompetence og få stadig større indsigt.

Mål

Målet for engelsk er, at eleverne skal kunne forstå engelsk af forskellige typer og reagere på det på en måde, der passer til situationen samt at udtrykke sig tilnærmelsesvist flydende både i samtaler og i andre sammenhængende mundtlige fremstillinger. Eleverne skal også kunne udtrykke sig tilnærmelsesvist flydende i sammenhængende skriftlige fremstillinger. Det er også målet at eleverne gennem undervisningen får indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

Indhold

Eleverne skal arbejde med

at forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster, bl.a. tv- og videoprogrammer.
at læse tekster, der giver informationer og oplevelser.
sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning det har at udtrykke sig præcist og varieret.
det engelske sprogs funktion og opbygning, herunder regler om udtale og grammatik.
ordforrådets rolle ved brugen af sproget.
forskelle og ligheder både mellem engelsk og dansk.
levevilkår, dagligliv, værdier og normer for menneskene i engelsktalende lande.
at orientere sig omomverdenen gennem brug af engelsk, og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer.
forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer.
forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur.

Undervisningssprog

Der tilstræbes class-room English.

Metode

I undervisningen bruges der i store træk to principper: Det induktive og det deduktive princip. Det induktive princip, som bygger på mere lukkede opgaver, hvor der er udstukket klare krav og retningslinjer fra lærer/andre elever.
Metoden kan bruges for at opøve færdigheder og rutiner omkring det engelske sprog.
Det deduktive princip, som bygger på mere åbne opgaver. Her er eleven medbestemmende, hvilket bevirker en større elevstyring. Her er der gode muligheder for at præge undervisningen samt udtrykke sig alsidigt..
Undervisningen tilrettelægges i temaer, som lever op til indholdet men også sådan, at eleverne har mulighed for at præge temaerne. Herudover benyttes projektarbejdsformen i almindelige og tværfaglige sammenhænge.
I undervisningen benyttes tekster, bånd/cd, internet, tv, video, musik, grammatik, opslagsværker, magasiner, aviser, software programmer mm.
Undervisningen foregår på forskellige måder bl.a. klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og pararbejde. Disse måder forsøges tilpasset, hvor den enkelte arbejdsform findes mest hensigtsmæssig. Herudover skal indøve strategier for hvornår de skal skimme, nærlæse, lære udenad, notere osv. Dette giver større arbejdsglæde samt bedre effektivitet i det saglige arbejde.

Skolens læringssyn i forhold til engelsk

Indlæring

Indlæring er ofte et individuelt aktivt anliggende, hvor en skriftlig/grammatisk del tages ud af en helhed og øves af den enkelte eller sammen med andre. Dette vil også foregå i det mundtlige. Den del, der skal øves, kræver en gennemgang/forklaring af underviseren. Derefter arbejder eleven med gentagne øvelser indenfor opgaven og bliver korrigeret undervejs, indtil eleven har opnået forståelse og derved løst opgaven. De enkelte opgaver tilpasses den enkelte elevs niveau og udvikles løbende.
Lærerens rolle er udover at være faglig kompetent også via sit engagement og sin indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement.

Læring

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter sproglige/skriftlige overvejelser i gang hos den enkelte elev, som eleven reflekterer over og prøver disse af i andre sammenhænge inden de indgår i samtalen på klassen eller det skriftlige arbejde.
På baggrund af dette skulle eleven gerne kunne se en sammenhæng mellem sprog-/grammatikdelen og den fulde samtale/skriftlige arbejde. Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig både mundtligt og skriftligt.
Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningens organisation, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar for at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. I undervisningen stilles der opgaver, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper skal forholde sig til disse. Her gives der mulighed for at eleverne kan arbejde i dybden emnet og selv finde nye vinkler til emnet eller overføre allerede eksisterende erfaring.

Lektiesyn/lektiemængde

Lektier tager udgangspunkt i kendt stof og/eller i kendte arbejdsformer, dvs. at eleven aldrig konfronteres med ukendte emner indenfor fx. grammatik. Lektier bruges til forberedelse og efterbehandling af undervisningen for at udnytte undervisningstiden bedst muligt og give eleverne mulighed for at møde frem til undervisningen forberedt.
Specielt indenfor grammatikken bruges lektier til at repetere, øve gentagelser og blive korrigeret, indtil der er opnået forståelse for emnet. Dag-til-dag lektierne må i omfang ikke overstige den tid, der stilles til rådighed af skolen, herunder undervisningstid og stilletime.
I forbindelse med de skriftlige afleveringer bruges der specielt i starten af året undervisningstid på disse for at hjælpe eleverne til af få nogle hensigtsmæssige rutiner, som bliver videreudviklet i løbet af året.

Evaluering

Evalueringer kan foregå enten skriftligt eller mundtligt. Evaluering kan dække undervisningen generelt, enkelte undervisningsforløb, enkelte timer, undervisningsmaterialer, den enkelte elevs indsats og niveau.Mindst én gang om året er der en uddybende samtale med den enkelte elev omkring dennes indsats og niveau.

Timetal: 3 ugentlige timer af 60 min.

Til toppen

Matematik

Mål

At eleverne arbejder med matematiske problemstillinger:

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfunds liv og naturforhold
udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb
forstå matematik som en del af vores kultur
anvende informationsteknologi, herunder regneark, forskellige matematiske programmer og internettet
anvende tal i forskellige sammenhænge
benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting i dagligdagen
argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger

Indhold

arbejde med tal og algebra
arbejde med forskellige skrivemåder for tal
udvikle og benytte regneregler
bestemme størrelser ved måling og beregning
læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem
vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning

Arbejde med geometri

arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser
tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning
undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer

Matematik i anvendelse

vælge hensigtsmæssig regneart i givne situationer
bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed
arbejde med grafiske fremstillinger
anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger
forholde sig til sandsynligheder
erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller

Kommunikation og problemløsning

erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer
vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning
overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art
benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge
veksle mellem praksis og teori
anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision
bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegning og andre fagudtryk

Metode

Ud fra analyse af data og informationer skal eleverne kunne formulere og løse problemer ved brug af matematikken. De skal kunne benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår.

Med udgangspunkt i et matematisk emne arbejdes med problemstillingerne efter en gennemgang. I undervisningen stilles de over for problemer, der ikke kun er af rutinemæssig art, og de skal præsenteres for eksperimenterende arbejdsformer, f.eks., hvor eleverne igennem undersøgelser finder løsningsmetoder til et problem. I elevernes selvstændige arbejde og gennem samtale, skal de kunne benytte sproglige beskrivelser, hvori indgår faglige udtryksformer med forskellig grad af præcision.

Værktøjskassen

klasseundervisning
gruppeundervisning
individuel undervisning
differentieret undervisning
PC
- regneark
- dropbox
- matematiske programmer
- internet
selvproduceret materiale
praktisk undervisning

Skolens læringssyn i forhold til matematik

Indlæring

Indlæring er en central del af matematikundervisningen. Den er et individuelt aktivt anliggende, hvor både den skriftlige og den mundtlige del tages ud af en helhed og øves af den enkelte elev eller sammen med andre. De enkelte opgaver tilpasses den enkelte elevs niveau og udvikles løbende.

Læring

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter matematiske overvejelser i gang hos den enkelte elev med udgangspunkt i eksempler fra dagligdagen. Med afsæt i det indlærte stofområde skal eleven relatere sine matematiske færdigheder tilbage til virkeligheden, f.eks. i forbindelse med skoleårets matematikuge. Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig. Motivation og gunstige læringsbetingelser skabes gennem variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningsorganisationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsformer. Der vil forekomme projektorienteret/problemløsende undervisning.

Fagudvalg

erfarings- og videns-udveksling
udvikling af faget
udveksler materialer
mundtlige prøveoplæg laves i samarbejde
fagdage planlægges
regelmæssige møder i fagudvalget
udarbejder undervisningsmaterialer sammen
formidling af kurser og nye materialer

Lektier

Lektier bruges fortrinsvis til at eleverne får oparbejdet en rutine indenfor nye arbejdsområder og en træning i færdigheder. Desuden er det vigtigt at eleverne prøver selv. Dette styrker deres selvstændige, logiske tankegang og kan give eleverne bedre mulighed for fordybelse.
Specielt i starten af skoleåret får eleverne daglige opgaver de skal arbejde med mellem timerne. I denne del af året oparbejder eleverne et fælles grundlag i forhold til pensum.
Opgavemængden er afstemt efter elevernes individuelle faglige forudsætninger og skolens årsplan.
Lektier starter altid i timen så evt. problemer i forbindelse med løsningen af opgaverne kan løses inden eleverne skal videre på egen hånd.

Evaluering

Evaluering er et redskab der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling.
Evalueringen har et fremadrettet sigte og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges og gennemføres.
Evalueringen kan foregå på flere planer og gennemføres på mange forskellige måder, fx gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver.

Timetal: 3 ugentlige timer af 60 min.

Holdstørrelse: Team 1: 45 10. Klasses elever. Team 2 45 10. klasses elever. Undervisningen er teamdelt således at de 2x 40 10. klasses elever er et hold/team. Holdene og holdstørrelse sammensættes af teamlærerne.

Team 3: 48 undervisningspligtige elever, de vil oftest blive inddelt i to klasser af 20 elever. Men selvstyrende team giver mulighed for at inddele eleverne i to hold der ikke nødvendigvis er lige store. Det kan være niveaudelt undervisning.

Hvem er lærer: KL, JT, SB, BB

Til toppen

Fysik/Kemi

Mål

At eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge eleverne viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Indhold

Fagets arbejds- og betragtningsmåder.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for
at udvikle samarbejds- og udtryksformer
at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater
at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge
at opnå kendskab til brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og apparatur, herunder edb-udstyr og elektronisk dataopsamling og bearbejdning.

Stoffer og fænomener omkring os.

Undervisningen skal omfatte fysiske og kemiske egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer.
Undervisningen skal rumme eksempler på fænomener fra dagligdagen samt forbinde hverdagshændelser med fysiske og kemiske grundfænomener . Der lægges vægt på fænomener, der er tæt forbundet med brugen af vore sanser.

Det naturvidenskabelige verdensbillede.

Undervisningen skal indeholde

nogle grundlæggende træk af det naturvidenskabelige verdensbillede
eksempler på udviklingen af menneskers forklaringer på verdens kemiske og fysiske opbygning
eksempler på forestillinger om universet til forskellige tider. Undervisningen skal omfatte den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser samt grundstoffers periodiske system. I undervisningen skal indgå eksempler på, at atommolekylemodeller kan give forklaring på en række stofegenskaber og stofomdannelser.

Liv og Miljø

Undervisningen skal omfatte
et eller flere stofkredsløb i naturen
eksempler på, hvordan menneskers virksomhed medfører indgreb i naturens stofkredsløb og energistrømme med følger for menneskers, dyrs og planters levevilkår.
I undervisningen skal indgå eksempler på fysiske og kemiske virkninger på levende organismer.

Teknologi

Undervisningen skal inddrage:
samfundets brug af lagerenergi og vedvarende energi
eksempler på de uundgåelige tab i energikvalitet, der forekommer, når man udnytter de forskellige former for energi
fremstilling og distribution af elektricitet inddrages i 9. kl.
principper bag brug af elektricitet inddrages i 9. kl.
eksempler på foranstaltninger, der begrænser skadelige virkninger på miljøet.
I undervisningen skal indgå eksempler på kemiske produktionsprocesser og kemisk produktion samt fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af produkterne.

Metode

Undervisningens mål nås gennem praktiske forsøg herunder demonstrations- og elevforsøg. Gennem forsøgene bør eleverne kunne resonere sig frem til/eftervise fysiske og kemiske teorier. Gennem samtale diskuteres forsøg og teorier, og derefter rationaliseres på forsøgene og evt. resultatafvigelser. I undervisningen undervises eleverne i grundlæggende fysiske og kemiske teorier. Fysiske og kemiske fænomener fra dagligdagen drøftes (behandles) efter behov.

Værktøjskassen

klasseundervisning
gruppeundervisning
individuel undervisning
differentieret undervisning
PC
- dataopsamlings udstyr
- fysik/kemi programmer
- film og animationer
- internet
- regneark
- skolens netværk
en grundbog + kopier fra div. bøger og emnehæfter.
praktisk materiale

Evaluering

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Evalueringen har et fremadrettet sigte, og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges. Evalueringen kan gennemføres på mange forskellige måder, f.eks. gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver. Elevsamtaler mindst 2 gange om året med henblik på fagligt standpunkt og udvikling indenfor faget. Standpunktskarakter gives 3 gange om året.

Indlæring

Indlæring er en central del af fysikundervisningen.
Den er et individuelt aktivt anliggende, hvor både den praktiske og den teoretiske del øves af den enkelte elev eller sammen med andre. Det emne der øves, kræver en gennemgang/forklaring af underviseren. Derefter arbejder eleven med øvelser indenfor emnet og bliver korrigeret undervejs, og endeligt konkluderes der på forsøg og emne. Lærerens rolle er, udover at være faglig kompetent, også via sit engagement og indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement.

Læring

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter fysiske og kemiske overvejelser i gang hos den enkelte elev med udgangspunkt i eksempler fra dagligdagen. Med afsæt i det indlærte stofområde skal eleven relatere sine færdigheder tilbage til virkeligheden, for at se tingene i større/andre sammenhænge.
Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig. Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningsorganisationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar, for at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. Projektorienteret/problemløsende undervisning giver mulighed for at overføre erfaring og skabe genkendelighed.

Timetal: 2,5 ugentlige timer af 60 min.

Undervisningen foregår på den lokale folkeskole.

Til toppen

Biologi

MÅL

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne, ud fra de muligheder et efterskole år indeholder samt elevernes givende forudsætninger, tilegner sig viden om de levende organismer, natur, om miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende begreber, biologiske sammenhæng og på anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne betragtnings måder og indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved feltarbejde.

Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen

– lokalt og globalt.

Metode

Undervisningen skal give eleverne mulighed for

- at udvikle samarbejds- og udtryksformer

- at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde små forsøgsresultater

- at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge

- at opnå kendskab til brug af måleinstrumenter og fletudstyr.

Det enkelte emne skal ses i en biologisk sammenhæng. En stor del af de biologiske problemstillinger kan imidlertid ikke adskilles fra menneskers aktiviteter. I disse tilfælde arbejdes også med samfundsmæssige og etiske/værdimæssige betragtninger. Så vidt muligt omfatter undervisningen derfor et økologisk, et udviklingsmæssigt, et værdimæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv.

Indhold

Det økologiske perspektiv:

F.eks.:

Hvad er typisk for en granskov og en bøgeskov?

Hvordan er planter og dyr tilpasset livet i jorden, på træstammerne, i trækronerne?

Hvilken betydning har svampene for livet i skoven?

Hvilke forskelle og ligheder er der mellem en dansk skov og en regnskov?

Hvilke livsbetingelser er bedst for ræven, spætten?

Hvilke sammenhænge findes mellem vandmiljøet, klima, planter og dyr?

Det udviklingsmæssige perspektiv:

F.eks.:

Hvilke dyr levede i skoven før i tiden?

Hvordan ville området udvikle sig, hvis en del af skoven brændte eller blev fældet?

Hvilke forhold har gjort, at udvalgte dyr og planter har lige præcis denne livsform?

Hvordan kan det være gået til, at organismerne har ændret sig gennem tiden?

Det værdimæssige perspektiv:

F.eks.:

Hvilke betydninger har genopretning af år i Danmark – set fra forskellige synspunkter?

Hvem skal bestemme, hvordan skoven bruges?

Hvorfor beskytter vi bestemte dyr i skoven?

Hvilke problemer kan der være ved at have vildsvin i danske skove?

Hvordan kunne du tænke dig, at fremtidens skov ser ud?

Det samfundsmæssige perspektiv:

F.eks.:

Hvilke fælles og modsatte interesser findes mellem fx skovejeren og ”turisten”?

Hvilke fælles pligter og ansvar har over for den globale opvarmning ?

Hvem bestemmer regnskovens fremtid?

Hvilke muligheder har vi for at genoprette dette område?

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende viden omudvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder

• klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter

• redegøre for udvalgte gruppers livscyklus, herunder insekter og deres udvikling fra æg til voksen

• forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer

• kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- ogmuskelceller samt kønsceller

• gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder

• beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer

• beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles medfysik/kemi)

• forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

• kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider

• redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, herunder betydningen af dna

• kende sammenhængen mellem dna, gener og proteiner

• redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling

• redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder arts dannelse

Hvem er lærer: SB

Sitemap