Efter lang tids venten skete det endelig - det telefonopkald, der med spænding har været set frem til. En grå og trist lørdag eftermiddag omkring 17.30 blev alt anderledes.
Det har været en lang og pinefuld ventetid, der siden min audition i slutningen af januar har ledt mig frem til den glædelige situation jeg står i nu.
Det værste er uvisheden. Uvisheden om, hvordan det gik, uvisheden ift. om "dommerne" nu engang kunne lide det jeg kom med. En uvished jeg kun kender alt for godt fra mine tidligere auditions på andre stykker, eller noget mere jordnært, alle de prøver/ eksaminer jeg efterhånden har været igennem, men en uvished, der nu er gjort til skamme og erstattet med en følelse af virkelig at have slået til.
Ikke desto mindre er jeg klar over de kæmpe store forventninger der nu er lagt på mine skuldre - forventninger fra en yderst proffesionel stab af instruktører og medskuespillere som alle regner med, at der bliver ydet en ordentlig indsats hver gang, hvilket i min verden kun er med til at gøre motivationen for at gøre en god figur meget større.
Men nu må vi se, hvordan arbejdet kommer til at skride frem - skal prøve at holde jer en smule opdateret herinde.
- Kristian Lundsgaard